Ny og opdaterede data på vej til FLIS: release 6.3 er på trapperne

I slutningen af juli måned udkommer release 6.3 med både nye og opdaterede dataområder.

I samarbejde med kommunernes fageksperter er følgende nyheder og ændringer på vej.

FLIS er udvidet med to nye dataområder

  • Dagtilbud: Det vil være muligt at se dagtilbudsdata for perioden 2018 - 2020 for ens egen kommune. Det kan fx være, hvor mange, og hvilke børn der går i en given institution, hvilken type institution der er tale om samt, hvor længe børnene har de gået i institutionen.
  • Elevfravær: Det bliver muligt at hente elevfravær både på kommuneniveau og til benchmarking på tværs af kommunerne. Det viser, hvor meget fravær eleverne har fra skolerne, og hvad det skyldes fx sygdom eller andet.

Moderniserede dataområder
Arbejdet med at modernisere dataområderne forsætter. Det handler om, at data er opdaterede, så de stemmer overens med Danmarks Statistik. Derudover har vi løbende kontakt med blandt andre CPR, for at sikre, vi opgør datoer mv. på samme måde. Det skal bidrage til, at kommunerne får det samme billede, uanset om de trækker data fra CPR eller FLIS.

I næste release kan kommunerne se frem til:

  • Borgerinformation: Moderniseret dataleverance og begreber er harmoniseret op imod Danmarks Statistik
  • Personale: Data vil være behandlet data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL)
  • UBU version 1: Data og begreber på Udsatte Børn og Unge området er harmoniseret op imod Danmarks Statistik

Læs også om – artikel om opdaterede Borgerinformation 

 

Kontakt

Senior it-konsulent
2211 1456